Status fra Hillerød

Hey derude i cyperspace!

Som I nok har forstået, så bor jeg lige pt. i min mors seng, med en defekt computer, en vild shoppetrang, et savn til København og uden en krone på lommen. Men hey! Fremtiden begynder at lysne, og jeg har taget hul på en travl uge.

I lørdags tog min kæreste og jeg til fødselsdag-marathon, først for min farmor og søster og derefter drog vi til Hvidovre og fejre min gode veninde. Søndagen gik på at pleje tømmermænd, men fik trukket min mor med ned på posen i Hillerød for at se heksen blive brændt af. Vi kom dog begge levende derfra, selvom jeg følte at jeg var døden nær.

Idag er det mandag og jeg havde faktisk ikke rigtig nogle planer, udover at jeg skulle forbi politistationen og hente en straffeattest (en ren én af slagsen). Men da vi kom hjem, begyndte jeg (endnu engang) at rydde det lille hus. I mangel på bedre vil  jeg sætte det lille hus i stand (Det lille hus er et annex der har været brugt som opbevaringsrum og har huset en masse edderkopper) og så vil jeg flytte derned indtil jeg har lidt penge på lommen og jeg kan flytte til mit eget sted. Det skal lige siges, at huset er proppet med gammelt lort, deri blandt mine møbler fra sidst jeg flyttede. Men jeg fik skilt en reol ad (og fik den da også lige i hovedet).

Imorgen skal jeg tidligt op, da vi skal nå forbi omlasteren med reolen inden kæresten og jeg drager mod Hundested for at fejre at hans lillebror har fået én af de der berygtede huer på.
Onsdag skal jeg på arbejde og derefter til samtale hos Hartmanns omkring et vikarjob, og så tilbage på arbejde.
Torsdag skal jeg igen på arbejde og så skal jeg til tandlægen (æv!).
På fredag skal jeg også på arbejde, uden nogle sidespring.

Og så har jeg endelig en fridag på lørdag og på søndag skal der fejres årsdag med kæresten (jep, et helt år har vi kunne holde hinanden ud), og vi skal ind til min yndlingsby (København) og have glad kaffe (Baresso)

Så alt i alt står Hillerød endnu, og fremtiden ser lys ud. Jeg ser især frem til fredag (lønningsdag!) og så krydser jeg fingre for at jeg kan få et vikarjob, så jeg kan få råd til en ny computer før skolestart.

Jeg vil med glæde dele mine fremskridt omkring det lille hus med jer, men et billede af hvordan det ser ud lige nu, ville være meningsløst. I ville simpelthen ikke kunne se noget på billedet, da rummet er ufatteligt rodet og meget mørkt. Men der skal nok komme billeder, når jeg kommer lidt længere i processen.

I må have en dejlig uge (:

Plndr

Hey smukke mennesker!

Findes der noget bedre end billigt tøj? Jeg tror det næppe!
Og efter at have set CutiePieMarzia’s haul, hvor hun refererer til bl.a. Plndr, så måtte jeg lige tjekke deres side ud. Og WOW! Massere af fedt tøj, som jeg synes der er svært at finde i Danmark (og til en overkommelig pris).
Desværre har jeg ikke nogen penge lige pt, så min shoppetrang må vente lidt med at blive forløst.
Hos Plndr kører de lyntilbud, så det meste er ret billigt (vi snakker 10-60 % nedsat). Jeg har ikke prøvet at bestille derfra endnu, så kan ikke udtale mig om kvaliteten.
Det dyreste “must-have” jeg har savlet over kostede ca. 350 kr.
Men tjek deres hjemmeside ud, og skriv gerne en kommentar om hvor i køber jeres tøj på nettet.

http://www.plndr.com/?r=7619593

feeling fabulous


Tidligere har jeg skrevet at jeg virkelig har haft lyst til smoothie. Idag tømte jeg fryseren for lækkerier og lavede en fantastisk smoothie.

Ingredienser:
Frosen ananas
Frosne hindbær
Frosen spinat
Frosne blåbær
Lidt koldskål
Lidt vand (fordi alt det sunde var frossent, blev den ikke helt så flydende som jeg ville have)

Smid alt i blenderen/foodprocesseren og kør. Og VUPTI så er der smoothie.

Det var en fantastisk start på dagen.
Efter et bad, gjorde jeg mig lækker med make-up og en sød kjole. Og så snørede jeg mine høje hæle på (Det skal lige siges, at jeg aldrig går med høje hæle i offentligheden, men har øvet mig det sidste stykke tid herhjemme, i at gå i dem).
Jeg gik ned i byen for at købe gave til min farmor og min søster, som holder fødselsdag på lørdag. Jeg brugte nok en halv time inde i Bog & Idé, og begyndte virkelig at kunne mærke mine fødder.
Bagefter belønnede jeg mig selv med is fra ParadIs. En lækker komination af oreo og citronsorbet. Den sure citronsorbet gjorde at man ikke fik den kvalmende fornemmelse når man har spist for meget flødeis. Super lækkert!.


Nu hvor jeg er kommet hjem, var det en lettelse at få skoene af. Men jeg følte mig fabulous i høje hæle, make-up og kort kjole og med is i hånden.

Håber at I andre har haft en fabulous dag i dette dejlige solskinsvejr.

Ps. Jeg var ude og gå en lang tur i går aftes, og himlen var ufattelig flot.
Så jeg slutter indlægget af med et lille billede af den lyserøde himmel.

Medlidenheds-shopping!

Jeg fik lige nævnt for min læge at det vist var tid til min 3. HPV-vaccination, så jeg fik den med det samme, da jeg var der. Hele eventyret med mine HPV-vaccinationer er lidt en spøjs historie.
Den første fik jeg ved et event i Matas. Jeg var snothamrende syg, og det virkede ret underligt at jeg fik den første vaccination i en Matas. Men ved den anden HPV-vaccination, skulle jeg ind i kiropraktorhuset i Hillerød. Jeg forventede at han ville lægge en beroligende hånd på min skulder og jeg ville få et plaster på, ligesom første gang. Men nej. Han kiggede dårligt nok på mig. Virkelig akavet. Jeg frygtede virkelig for hvor jeg ville få den tredje vaccination (jeg troede det ville blive i baglokalet i en dyrehandel). Men jeg fik den sidste hos min læge. Med en beroligende hånd og plaster.
Jeg havde lidt ondt af mig selv, og gik på jagt efter nogle sko, jeg havde savlet over (nye sko er den bedste medicin for kvinder). Men jeg fandt ikke skoene i min størrelse, og de var heller ikke helt rigtige.
Vil lige sige at jeg slet ikke har sovet i nat, så jeg har haft hele formiddagen til at tulle rundt, og havde dullet mig op (måske lidt for meget til lægebesøg).

Men jeg fandt til gengæld et par fede bukser i New Yorker til 79 kr. Bukser der koster under 100 kr er lige mig.
Fandt også en mega-cute rosa trøje. Jeg troede aldrig jeg ville være typen der købte rosa tøj, men efter at have brugt alt for mange timer på at savle over youtuberen CutiePieMarzia har jeg forelsket mig i hendes stil, så jeg måtte eje den. Og faktisk klæder farven mig.
Fandt også en blå simpel top, og den er så blød.

Og så fik jeg købt underbukser i Bilka (:

Karrygule bukser med nitter ned ad siden – New Yorker 79 kr
Underbukser fra Bilka!

Mega blød top fra New Yorker.

Megacute rosa trøje fra New Yorker med hul i ryggen.

Et lidt akavet billede af mig iført bukserne og den rosa trøje.

 Så tøser! Hvis I endnu ikke har fået jeres HPV-vaccination, så skynd jer! Snart kommer det måske til at koste klejner når man skal til lægen, så slå til nu hvor det er gratis.
Apropos gratis, så fik jeg, på vej ud af Slotsarkaderne, stukket en Kærgården med italienske krydderurter i hånden. Den duftede fantastisk, og jeg kan forestille mig at den ville være fin som substitut til hvidløgssmør i bagekartofler.

Billigt er godt. Gratis er bedst.

Jeg har brugt ca. 250 kr. på tøj idag. Det inkluderer 5 par underbukser, en top, en sød trøje og et par bukser. Og så fik jeg gratis kryddersmør. Og den sidste HPV-vaccination, også gratis.

En sidste ting! Følg Marzia på youtube. Hun er simpelthen så sød, og jeg er helt besat af hendes videoer.

5 Sping looks: FLORAL af CutiePieMarzia

Nu med øjenbryn!

Jeg har tidligere snakket om en forvandling, og jeg har endelig fået taget mig sammen til at finde billeder frem.
Så her kommer min make-over!

Første billede fra før hårfarvningen

Lige efter håfarningen
Med syntetiske extensions fra Glitter

Nu med øjenbryn!
Hårfarven er fra Garnier – Natural Color – mahognibrun 4.5 (Farven er dog falmet siden, eftersom jeg har været meget ude i solen) Købt på tilbud i Bilka 2 for 100 kr. Så har jeg også til når udgroningerne bliver slemme.
Hairexitensions er fra Glitter, jeg fik dem billigere fordi jeg meldte mig ind i deres klub (Bonus)

Øjenbrynsfarve er fra Hanna Bang Cosmetics – købt i Matas til 130 kr.

Så skal jeg snart have ryddet ud i mit “klædeskab” (som lige for tiden er sorte sække og en reol, der slet ikke kan bære alt mit tøj), og så skal have købt noget nyt, eftersom alt det tøj jeg har, har jeg fået af veninder eller snuppet fra min mor, d.v.s. at det enten er alt for stort eller for småt.
Men hey, der er billige underbukser i Bilka (9 kr), så kan jeg få tømt ud i de forvaskede, og få splinternye.