spar hos 7-eleven

Jeg har været  afhængig af 7-eleven og har lagt en formue hos dem. Efter jeg lagde de beløb sammen, jeg havde brugt i løbet af et år, gik det op for mig at jeg jeg havde brugt 7.000 kr. I en 7-eleven. Og det var ikke på klippekort og togbilletter, men på kaffe og croissanter. Da dette svulmende beløb stod foran mig, tænkte jeg at de måtte være slut.
Jeg købte en termokop i Tiger til 30 kr (hvilket jo næsten svarer til en kop kaffe hos 7-eleven) og så tog jeg kaffe med hjemmefra.
En instant kaffe fra Café Noir, med kaffe til ca. 240 kopper kaffe kan nogle gange fås til 80 kr. Det svarer til at en kop kaffe koster 0,34 kr.
Så hver gang man tager sin egen kaffe med sig, så sparer man ca. 20-25 kr. På en hverdagsuge bliver det til 100-125 kr.
Det er pludselig mange penge, man kan spare bare på sin daglige kaffe.

Desværre er Tigers termokop ikke verdens bedste kvalitet, men så kan man investere i én fra Bodum. Den er en del dyrere, men kvaliteten er så også en del bedre. Men lige nu kan jeg sagtens klare mig med min Tiger-kop.

I bund og grund bør man holde sig fra 7-eleven, da de tager voldsom overpris på alting. En halv liter sodavand koster 22,95 kr. + pant. Er du afhængig af sodavand, så smut hellere forbi Netto, og køb én fra Harboe til 3,95 kr.

Hav en fortsat god dag derude (:

Hun er online!

… Og hun er flyttet ind. Sådan næsten da.

Nu mangler jeg bare resten. Og så går mit liv rigtig igang igen.

Nyt kapitel

I dag har jeg modtaget nøglen til den nye “lejlighed”. SO EXITED! Og så har jeg bestilt mobilt bredbånd fra Oister, så jeg kan opretholde min skolegang og bibeholde min blog. Desværre er hyblen indrettet, så jeg kan ikke medbringe møbler. Men jeg kommer til at have hvad jeg har brug for. Dette er den første dag, af  resten af mit liv.
Jeg har fået rykket det første læs tøj derhen, så nu mangler jeg bare resten, for at at det bliver mit hjem.
Og indkøb.. Jeg håber, at min økonomi kan klare det, men hvorfor skulle det ikke det? Jeg har jo lister over hvordan man sparer, 1000 kogebøger og en kæreste der ikke er længere end 20 meter væk.
Voksenliv, her kommer jeg!

Jeg tror også når nu jeg flytter, så har jeg nok indhold i mit liv til at min blog bliver værd at læse. Og ro nok til at læse selv.
Uh, jeg føler at der er en masse ting jeg skal have anskaffet mig, men jeg må nok holde mig selv lidt nede. Udeboende S.U. er ikke så meget vildere end hjemmeboende, og så koster mit internet også lidt. Men nu starter jeg i det små, at forberede mig på det virkelige liv. Jeg kan næsten ikke vente!

Jeg fik også snakket med min mentor i går, og fik flyttet de fag der overlappede hinanden. Så alt i alt er tingene begyndt at flaske sig for mig.

Og så er der fælles kaffe hver mandag og fredag! Og hvis I ikke ved det, så er jeg afhængig af kaffe.. Jeg må også huske at få pakket mit kaffe..

Ses derude smukke mennesker!
p.s. Hvad er det ultimative must, når man flytter ind et nyt sted?

Kald mig Container Conrad!

Jeg har lige fået en fantastisk opringning fra min kontaktperson. Jeg er blevet tildelt en husvildebolig. Det er faktisk bare en container, med bad og trinettekøkken. Men det bliver mit helt eget sted. Uhh, kan næsten ikke vente.
Og jeg mener der er et klædeskab, hvilket jeg har manglet det sidste års tid. Og så bliver jeg genbo til min kæreste ^^
Lykken tilsmiler mig lige nu. Og nu kan jeg forhåbentlig lave flere videoer og flere blogindlæg. Nå ja og fordybe mig i lektier og arbejde på min fremtid. Jeg føler jeg som verdens heldigste kartoffel.

Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv, og komme videre. Selvudvikling – Here I come!

Og nu kan jeg skrive mere personlige sparetips, og jeg får forhåbentlig lidt mere indhold i min dag, der er værd at skrive om.

Vi ses smukke mennesker!