hvad sker der for mit fjæs?

øv… kæmpe bumser over hele mit ansigt. Jeg er desværre blevet rigtig god til at glemme at rense mit ansigt, og efterlade make-uppen på, og er nu blevet belønnet med store bumser og et rødt ansigt. Og tandbørsten står og samler støv, og opvasken hober sig op. Tøjskabet tømmes efterhånden som gulvet fyldes. Neglelakken skaller af og håret er blevet slidt. Pludselig kan man godt fornemme hvor meget, alt andet fylder. Skolen tager min opmærksomhed og hygge med kæresten, tager opmærksomheden fra opvasken.
Jeg trænger virkelig til at gøre noget ved alt mit rod. Har man et rodet hjem, så har man også et rodet sind. Og det sidste jeg har brug for er et rodet sind. Så næste uges ferie, skal bruges på noget hovedrengøring. Både af hjem, ansigt og sjæl.

Men først skal jeg klare mit møde med min mentor på skolen, men så må jeg også i sving. Ordensmenneske er nok det sidste jeg er. Men når hvis jeg lige får min spand kaffe, så kan det måske lade sig gøre.

Jeg er dog lidt ked af at mit ansigt er i oprør. Så jeg skal nok øve mig gevaldigt på at bruge den fine serie jeg havde købt fra clinique.
Og bare bruge mere tid på at pleje mig selv. Så det er en udfordring til mig selv. Bare lige få styr på tingene.

Hvad er jeres overspringshandlinger? Er I ordensmennesker eller rodehoveder?

Kys fra Kylling <3

facade facsination – Digt

Traver gennem nattens ubarmhjertige søvnløshed
og facsineres storbyens små dele
Der hvor de rigtige arbejdere har deres dagligdag
Hvor fattigdommen er hip og økologisk
De smukke bygninger, der ophæver illusionen om at gråt er kedeligt
Facadernes farverige visdomsord og hvor de udstødtes nyopfundne kreativitet kan blomstre i frit flor.
De sammenbidte fortorve, der har gjort ukrudt udryddelsestruet, for at gøre plads det menneskelige ukrudt.
Historier sammenflettes blot ved forbipasseren.
Vi er alle vigtige brikker i hinandens pulsespil.
Kan byen som installation bruge mennesker af forkert afstamning til at fremmane et nyt stykke kunst der kan betage de japanske turister?
Kan deres integration hjælpe med at hive penge op af de besøgenes lommer? (ikke bogstaveligt talt.)

Skal byen renses og steriliseres eller skal historien og samfundet kunne udstilles så réel som den er?

flad som en kirkerotte i 2013

Jeg har slet ingen penge i denne måned, og jeg løber snart tør for kaffe. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal overleve denne måned.
Så i stedet for at surmule over at jeg ingen penge har, må tiden bruges på at blogge. Er der nogen der har nogle sjove/interessante udfordringer til mig? Eller idéer til hvad jeg skal skrive om, eller noget I vil se?

Uhh, eller har I forslag til videoer, jeg kunne lave? Jeg har jo min ret døde youtube-channel, da jeg har det med at efterlade mit videokamera derhjemme.

Eller vil I se billeder? Er det det, I vil have? Eller anmeldelser af bøger? eller vil I se mig rydde op eller tage opvasken?

Giv mig endelig en udfordring! (:

Ses søde mennesker <3

Ny knap på bloggen!

Hey derude smukke mennesker!
Den skarpe læser kan nu se en ny knap, til weheartit.
Det er en side ala tumblr, instagram og sider med billeder i den dur. Men den er virkelig nem og overskuelig. OG LYSERØD!!!
men tjek den endelig ud! (:

Ladies Night i Hillerød

Igår var jeg til Ladies Night i Slotsarkaderne i Hillerød. Hele centeret var pakket ind i lyserødt. Der var lyserøde kager, lyserøde balloner, lyserøde drinks, lyserøde you name it!
Jeg gik i gennem centeret et par gange for at mætte min SU-mave og stille min tørst. Jeg fik en lyserød rose, 2 rugbrødsboller fra Kohberg, 3 lyserøde marengs, 4-5 glas lyserød verdi (raspberry), 1 glas rosé vin, et styk lyserød drømmekage og en lækker lyserød cupcake.
Og grunden til at alt var lyserødt, er jo fordi vi er trådt ind i oktober, som er måneden hvor der er fokus på brystkræft. 
Brystkræft er en forfærdelig ting, og ja kræft i det hele taget. Min morfar døde af kræft og min mormor har fået konstateret brystkræft og hudkræft. Og jeg ville mægtig gerne støtte med de 25 kr. som man kan med mobilen. Jeg har dog ikke nogen penge. Jeg fik brugt mine sidste penge på cupnudler og en hue.
Men send endelig en SMS med teksten PINK til 1277 (koster alm. SMS takst) og støt med 25 kr.

Nu da der er meget kræft i min familie, går jeg og frygter det værste.
Men jeg ved bare heller ikke hvordan jeg kan beskytte mig selv imod det. Jo, der er alle de der sommerbud, med solcreme, solhat og skygge. Men det er jo kun hudkræft de beskytter mod.
Men jeg håber virkelig at der snart findes en guide til hvordan man forebygger kræft, for det er da en forfærdelig ting at have inde på livet.

Jeg synes det er fantastisk med Ladies Night, for der bliver sat fokus på brystkræft, der var billige ting og sager (ca. 20% rabat i butikkerne), og smagsprøver på en masse ting, der gavnede min pengepung.
Så støt endelig med 25 kr, ved at sende en SMS med teksten PINK til 1277.

SMS: PINK til 1277 og støt med 25 kr. (+ alm. SMS-takst)

Vi ses skønne ladies <3